Golf Hotel Viborg

Golf Hotel Viborg ligger i den skønneste natur, lige ned til Viborg søerne, og kun 5 minutters gang til Viborg centrum. Hotellet har 134 værelser, alle med eget bad og toilet - heraf 115 dobbeltværelser samt 15 enkeltværelser, hvor en del er businessværelser samt twin-værelser og flere har udsigt til vandet. Ud til vandet har vi 3 store og lidt bedre indrettede superior værelser, og ligeledes en stor flot suite på 60 kvadratmeter med bl.a. aircondition og jacuzzi.

Hotellet råder over to restauranter med panoramaudsigt over søerne. Restaurant Salonen serverer det lette og traditionelle køkken, hvor hotellets restaurant Brænderigaarden står for det mere klassiske - med vægt på det Nordiske køkken.

Udflugtsmål

Hotellet ligger centralt for besøg af attraktioner og seværdigheder i området. Der venter et væld af oplevelser inden for kort afstand. Besøg Viborgs historiske bydel, Viborg Domkirke, Latinerkvarteret eller byparken Borgvold med mulighed for leje af kano, robåde og vandcykler. Viborg Golfklub med 27-hullers golfbane samt en 9-hullers ”Pay and Play” bane, som er tilladt for alle, ligger lige på den anden side af søen.