Mønsted Kalkgruber

Afstand: 15.37 Km

 | +45 86 64 60 11 |  info@monsted-kalkgruber.dk |  www.monsted-kalkgruber.dk | 
Mønsted Kalkgruber tæt ved Viborg er verdens største kalkgruber. Her er der en verden af oplevelser, der fortæller om geologi, flagermuse og imponerende arbejde udført med håndkraft.

I Mønsted Kalkgruber kan du opleve en labyrint af minegange, spændende historie og smuk natur.

Oplevelser under jorden

Tag på opdagelse mere end 50 meter nede i de oplyste minegange, langs rislende bække og underjordiske søer og se, hvor flagermusene sover hele vinteren. Der ca. 4 km gange, der er åbne for gæster, og heraf er ca. 2 km. gange oplyst. Husk lommelygten, hvis du vil gå på opdagelse i de mørke gange!

I kalkgruberne kan du opleve et multimedieshow ved grubernes største sø. Showet vises hver halve time og fortæller om kalkens og grubernes historie.

Oplevelser over jorden

Besøg det gamle kalkværk og museet i den gamle bestyrerbolig. Lær om kalkgrubernes historie, om livet som kalkminearbejder og udforsk flagermusenes liv.

Tag på en dejlig gåtur i det gamle kalkbrud. Turen er ca. 1 km lang, og du kan opleve den særlige natur i området og se den flotte udsigt til søen i bunden af kalkbruddet.

Café Kridthuset

Stil sulten og sluk tørsten i den hyggelige Café Kridthuset efter din tur rundt i kalkgruberne.

Du kan se menukortet her.

Legepladsen - de 5 flagermus

Ved siden af caféen ligger Flagermuslegepladsen, hvor børnene kan klatre og lege på de 5 flagermusarter, der overvintrer i kalkgruberne.

Vidste du, at der findes forskellige flagermus? På Mønsted Kalkgrubers legeplads kan du møde fem af dem. Se hvilken en, der er din favorit at lege på - Damflagermus, Vandflagermus, Frynseflagermus, Langøret flagermus eller Brandts flagermus.

Se legepladsen her.

Klæd dig varmt på

Året rundt er der 'kun' 8 grader i kalkgruberne, så tag gerne en varm sweater på.

Se, hvad andre deler på Instagram

#mønstedkalkgruber #visitviborg #visitaarhusregion



Opdateret af: VisitAarhus  | info@visitaarhus.com
Mand står i Mønsted Kalkgruber Fotograf: Mads Gregersen Copyright: Mads Gregersen
Legeplads på Mønsted Kalkgruber Fotograf: Francesca Dolnier
Mønsted Kalkgruber Fotograf: Francesca Dolnier
Mønsted Kalkgruber Fotograf: Mønsted Kalkgruber Copyright: Mønsted Kalkgruber
Overvintrende Flagermus i Mønsted Kalkgruber Fotograf: Florian Gloza-Rausch Copyright: Florian Gloza-Rausch